Få den fulde og ucensurerede historie om Volf Duo fra starten på de små lokale bodegaer i 1994 til det nationale gennembrud på TV2's Scenen Er Din samt tiden derefter med pladeudgivelse, hitlister, samt et utal af små finurlige anekdoter fra livet på landevejen.
1994
"DRINK TILL U DIE"
SØNDAG D. 24 April '94 kl. sent kontaktes MJ af HV og bliver tilbudt, med 4 dages varsel, at indtræde i den allerede eksisterende Volf Duo. Spiller første job den efterfølgende torsdag på Lygten, Herning efter kun at have øvet 1 time sammen dagen før. Mads glemmer og mister en netop nyindkøbt mikrofon på værtshus samme nat. Indtager samtidig fra første dag rollen som kassemester.. et hverv, der har holdt ved lige siden !!
Spiller ca. 30 jobs rundt omkring i Jylland resten af året (Det Gyldne Krus, Grenå; Baxx, Kolding; Komik, Tarm, Peppers, Ribe).
Derudover indtræder Mads i efteråret i Henriks andre projekter. Jam Boyz, et 4-mands kopirock orkester der spiller mange dobbeltjobs på Ciffy, Hjørring. Disse dobbeltjobs betyder samtidig overnatning og dertilhørende nattefester i det Hjørringensiske natteliv.....................!
Ren Rock'n'roll-attitude (Drink 'till U die) !!! Og i øvrigt altid sammen med vores trofaste lydmand JOHN E, som desværre stoppede det år. Det nye Volf Band dannes med henblik på en mere hårdtslående Cd udgivelse i 1995 og Henriks anden søn, Malte, ser dagens lys samme år.
1995
Kører rød Corvette ind i et sommerhus.
Selvom det meste af foråret går med cd-indspilning, udgivelse og promotion af "in the Backyard", lykkedes det alligevel i løbet af 1995 at spille ca. 40 jobs i Volf Duo. Udover de tidligere nævnte Baxx, Kolding og Kruset, Grenå er Volf Duo ved at få fat i Vestjylland, hjulpet godt på vej af et par double og triplejobs på Brændingen, Søndervig i sommersæsonen samt Rockcafeen, Ringkøbing i vinterhalvåret. Fællesnævner for de fleste jobs i netop Søndervig samt den modsatte kystby Grenå, er masser af fest og farver, også efter jobbets afslutning.
Kulminerer med sommerferieafslutning i Søndervig, hvor der festes igennem til næste aften, hvilket bevirker, at Mads må pakke anlægget sammen selv, da Henrik holder møde med "den store telefon". Af andre småhændelser kan nævnes, at duoen, sammen med en engelsk DJ, samme år torpederer et sommerhus med en rød Corvette! Prisen for et hektisk år betales i november 1995, hvor først Mads og derefter Henrik får alvorlige stemmeproblemer og må indstille deres musiceren i 3 mdr. fra slutn. af nov '95 til og med februar '96. Mads gennemgår en operation på tsemmebåndene i november. Henrik forskanser sig i sommerhus 14 dage - uden at snakke med nogen for at spare stemmen.
1996
Ca. 60 jobs årligt.
1996 fortsætter fra marts hvor '95 slap…… ca. 60 jobs, hvoraf de 35 er med Henrik og Mads alene ved roret. Stadig mange dobbeltjobs i Grenå ( fre./lør.) samt i Kolding, hvor der spilles 2 gange på en dag… skoletaskeparty om eftermiddagen og derefter regulært aftenjob.
Overnatter ALTID på hotel Kolding, som har til huse på de overliggende etager. Også Kolding er en af de byer, der ofte havde en halvberuset duo rendende på de skumle morgenbeværtninger i disse år.
1997
Det midtjyske svar på Sussi og Leo.
1997 er året, hvor Grenå gør sig mest bemærket i vores tourplan, idet Det Gyldne Krus booker ikke færre end 8 dbl. Jobs i løbet af året.. 16 gange det samme sted, var lige i overkanten. Det menes at være i den sammenhæng at sloganet " Det midtjyske svar på Sussi og Leo" opstod. Igen ca. 60 jobs, langt de fleste som Duo.
1998
Amors år - det kan man da se :-)
1998 er året, hvor duoen for alvor ta'r over i kalenderen. Samtidig bliver spredningen af jobs ud over landkortet større. Flere nye spillesteder får øjnene op for den gode forretning, det kan være at tilbyde kunderne en aften med Volf duos musikalske underfundigheder. Af nye byer der melder sig under fanerne som faste kunder i løbet af '97 - '98 kan nævnes Thisted, Aabenraa, Ebeltoft og specielt Huset i Haderslev, som indtil da "kun" kendte til Henrik og Mads igennem Volf Band, som havde gæstet stedet flere gange de forrige år. Samtidig spilles der livligt på de lokale scener, hvor både Bondestuen, Under Uret og Chr. X i Ikast har Volf Duo på plakaten.
Både Henrik og Mads møder deres livs udkårne dette år. Henrik i Grenå, hvor AB pludselig dukker op og fanger den gamles opmærksomhed, Mads i Thisted, hvor Rikke er en MEGET engageret tilskuer og trofast publikum ved Volf Duos koncerter. Engagementet udvides dog først til mere end det et par år efter.
1999
I de franske alper med 40 i feber.
1999 er sidste år Volf duo spiller på Bondestuen i Ikast. Et sted der ellers har været en del af Henrik og Mads' karriere siden deres start i Bronx Band. Også de andre spillesteder i Ikast bliver fravalgt dette år. Grunden dertil er Henriks køb af Den Lille Fe på strøget i Ikast. En cafe, hvor der også lejlighedsvist skal være levende musik. Og hvem er mere selvskrevne end…. mig selv, sagde hunden…
Volf duo rykker dette år udenlands for første gang, og spiller en uge i de franske alper for de danske skiturister, hvilket ender med lungebetændelse til begge musikanter.. sikke en hyggelig hjemtur vi havde der…28 timer i en bus med 40 i feber !! Ellers ligner kalenderen meget året før. 8-10 faste spillesteder fylder den godt op, krydret med enkelte specielle arrangementer. 50 ud af 60 arrangementer er nu duojobs. Grunden til det lille fald i arrangementsmængde skyldes indspilning, udgivelse og promotion af Henriks dansksprogede Cd "Ulvetid" i efteråret '99.
2000
kærlig omfavnelse af instrumentbræt
Årtusindeskiftet markerer også nogle skift i Volf duos karriere og kundekreds. I Ribe skiftes til konkurrenten Stenbohus på den anden side af gaden. Bowl Inn i Herning udskiftes med Murphy's pub. Komik i Tarm bliver udskiftet med Perronen i Skjern, hvor en ny æra i karrieren fødes, da Perronen den dag i dag er det sted i Danmark, hvor Volf duo er tættest på at opnå det, man kalder kultstatus. Altid garanti for fuldt hus og meget højt humør a lá Skansen i Skagen. Har ofte oplevet at komme til en fyldt cafe og stående applaus allerede ved ankomsten inden opstilling.
Guitarer og varevogn bliver udskiftet i efteråret, efter nærkontakt med uopmærksom Taxa i vejkryds i Bjerringbro, hvor Mads må en tur på Viborg sygehus efter en lidt for kærlig omfavnelse af et instrumentbræt samt forrude (kraniet holdt, ruden røg - heldigvis). Radioen spiller et Volf nummer i halvt tempo, da Mads ved samme omfavnelse sætter bånd i afspilleren…. Henrik døjer stadig med gener efter piskesmæld pådraget ved samme lejlighed. Volf Duo er på job igen 14 dage efter ulykken…The Show must go on !! ukrudt forgår jo ikke så let… 2000 er samtidig året, hvor Volf duo indleder karrieren som fast husorkester for FCM. Får ved denne lejlighed også titlen som Danmarks bedste Bus-duo, da de hyres til at underholde fanbussen på turen til AB og derefter spillerbussen på hjemturen, hvor de trætte spillere kan fejre vinterpause.
2001
Henrik tager fusen på alt og alle, da han i efteråret gifter sig med AB, uden at Mads har så meget som anet uråd. Flot at kunne holde noget sådant så hemmeligt, må Mads erkende duknakket. Duoen står for stort set alle arrangementer i kalenderen, hvor der kun sporadisk dukker et trio eller band job op. Ikke fordi der ikke er efterspørgsel efter eller lyst til dette, men den faste kundekreds omkring duoen sluger alle ledige huller kalenderen og man oplever konstant at være totalt booket ud mindst et halvt år frem. Volf Duo var åbenbart ikke blevet klog af skade, og tager igen af sted til Frankrig, denne gang uden kærester, men med trommeslager som 3. hjul i stedet. Udfaldet bliver dog det samme… 2 syge musikanter i en fyldt bus på vej hjem til Danmark… Volf Duo siger Au revoir til de franske alper….for good !!
2002
2002 er året hvor vi oplever at spille for 2000 glade mennesker til FC Midtjyllands bronzefest i Atriumgården bag Ikast Stadion. Det er samtidig året, hvor Mads, i rollen som vordende far og pga. et kompliceret graviditetsforløb , må stå stand by i 3 mdr. med en altid tændt mobiltelefon og nøglen i tændingslåsen på bilen under arrangementerne. Selv på de lokale jobs kører vi i 2 biler, så en ny titel som Danmarks mest ædru duo trænger sig på i de måneder. Alt går vel, Sigurd kommer til verden som planlagt med Mads på sidelinjen. Det er samtidig året, hvor Volf duo for første gang spiller til et bryllup - et nyt og uudforsket område for specielt Henrik, da Mads har tyvstartet tidligere i karrieren som bryllupsmusiker i andre sammenhænge.
2003
2003 må betegnes som det store sportsår for Volf duo. Spiller til FC Midtjyllands præsentation af spillerdragter i kongrescenteret, samt 2 opvarmnings-arrangementer for fanklubben Black Wolfes i løbet af foråret. 2500 glade tilskuere fester med Volf Duo i Skjern Hallen efter Skjern håndbolds succes i Challenge Cuppen. På Herning Isstadion gjalder Volf og "Grækerens", Mads' nye øgenavn, sprøde tenorstemmer også ud over de nykårede ishockey-danmarksmestre og deres fans dette år.
Efter 8½ års trofast tjeneste skiftes sanganlægget ud med et nyt i efteråret. Duoen lyder pludselig 10 år yngre, og det' ikk' så ring' endda !!!
2004
"Lidt bedre end andre gode duoer"
Efter en velfortjent ferie fra landevejen i Januar/februar, startede Volf Duo 2004 op med at afholde deres 10 års jubilæum i april. Scenen var sat i Bakkehuset, hvor vi havde en fed aften blandt venner og bekendte fra musikbranchen samt andre nysgerrige "skabsfans" mm. Volf Duo startede aftenen op med et, for dem, nyt koncept med Mads på klaver og en croonende Henrik i front!!. Her fik de mest populære hits fra repertoiret en tur i "easy-listening-maskinen - til stor begejstring fra en fyldt sal. En times "normal" Volf duo optræden blev det også til, inden scenen blev åbnet for de fremmødte musikervenner til at "sidde ind" i en kæmpe jam sammen med Volf duo ( varede ca. 3 timer med flyvende udskiftning. ) Da tømmermændene havde lagt sig, var Volf duo klar til at indtage Danmark igen med dette løfte, afgivet i en til lejligheden lavet folder ved jubilæumsfesten:
En anden stor oplevelse dette år var, at Volf duo optrådte sammen med deres store "forbilleder" Sussi & Leo i en fyldt Bording-hal. Vi var bakket op af 3 kompetente musikere fra det midtjyske - var det et tegn ? - bandjob tilbage på plakaten, succes ved halbal - endda sammen med ikonerne Sussi og Leo ?!
Henrik tilmelder i efteråret Volf Duo til "scenen er din", uden at spørge Mads først (hvilket han har tilgivet) og i juledagene modtager vi en invitation til Audition på "scenen er din" i Januar 2005. Blandt 2000 tilmeldinger er vi nu blandt de 180, der er udvalgt til audition…
2005
"Bodegaagtige på den fede måde…"
Dagen oprandt for den endelige "Scenen er din" audition en kold vinterdag i starten af januar 2005. Med i bagagen var, foruden guitarer og barstole også et par små Jägermeistere - De havde 2 funktioner - foruden at smøre stemmerne havde de en forbløffende god indvirkning på den nervøse men samtidig forventningsfulde knude i maven, vi begge havde opbygget i løbet af dagen.
Vi blev sendt ind til den endelige audition i hold på 10 - Så man overværede de andres musikalske indslag inden man selv skulle på, hvilket ikke mindskede nervøsiteten. Vi spillede halvdelen af "Proud Mary", dommerne bad derpå om en prøve på "Angel of Harlem". Vi havde selv en god fornemmelse af vores audition, men tog dog fra København uden forventninger om at blive optaget. Hvorfor skulle netop vi komme igennem nåleøjet ud af de 180 der var til Audition? Og med en kommentar i bagagen fra en af de andre ved optagelsesprøven, der kunne tolkes på flere måder"I er så'n rigtig´ bodegaagtige..Altså på den fede måde.." Han ramte jo egentlig meget godt plet, men ikke noget der styrkede vores tro på videre avancement i "scenen er din" - regi!! Så overraskelsen var stor, da vi i slutningen af februar fik besked fra blu, produktionsselskabet bag "Scenen er din", at vi var blandt de 12, der var udvalgt til at deltage i voksensang. Herfra gik tingene stærkt. Efter lidt flytteri rundt på datoerne fik vi at vide, at vores debut på landsdækkende tv skulle foregå fredag 1. April og nej, det var ikke en aprilsnar!!
De sidste par uger op til debut'en gik hovedsageligt med at valfarte frem og tilbage til København. Officiel fotografering (hvor fotografen troede vi var med i COMEDY!!!????), møde med koreograf, øve med bandet samt et hav af andre småting der skulle falde på plads - heriblandt færdiggørelsen af singleudspillet "Kun til kvinder", der skulle udgives i det sekund, vi røg ud af programmet. Derudover havde vi informeret alt og alle i vores omgangskreds, involveret den lokale presse i hhv. Midt og nordjylland samt hængt flyers op, så vi var sikre på at flest mulige potentielle SMS-støtter ville stille ind på TV2 fredag aften kl. 20.00 - man er vel taktiker eller hvad?
Volf Duo, Scenen er jeres !!
Endelig nåede vi fredag 1. April. Efter at have øvet med bandet om torsdagen, havde vi stivet selvtilliden af om aftenen i selskab med private venner på Mckluud, legendarisk bodega på Istedgade m. billige øl - dog ikke værre end vi var til køjs omkring midnat, - hvem sagde prof??
Vi skulle være på setuppet kl. 12, hvorefter hele eftermiddagen gik med prøver på aftenens program under ledelse af Bubber, der på dagen for afvikling af et sådant show er i gang non-stop fra kl. 10 om formiddagen. Ikke noget man kan se på ham, når showet går i luften kl. 20 !! en typisk dag på scenen er din forløber således: man kører programmet igennem 2 gange efterfulgt af en generalprøve. Derefter er det tid til aftensmad samt sminke, påklædning mm, så alle er klar, når kl. nærmer sig showstart. Volf Duos største hovedbryderi vedr. denne indledende runde var vores valg af tøj. Personligt ville vi helst have optrådt i et par fede Jeans og en cool t-shirt, men det måtte vi ikke !! - Næ, nej - deltagere i voksensang skulle være ordentligt klædt på, dvs. pæne bukser, gerne skjorte samt blazerjakke eller lignende - det gav en del tøjskift i løbet af dagen, inden både stylisterne og Volf duo var tilfredse. (hvem sagde sippet??)
Showet løb af stablen, vi leverede en ok, om end lidt stiv præstation med versionen af U2's "Angel of Harlem". Kombinationen af guitarer på scenen samt stationære mikrofoner hæmmede bevægelsesfriheden lidt. Vi var et enkelt point bagud, efter dommernes votering, men heldigvis blev vi reddet i land af publikumsstemmerne, der dømte os som vinder af den indledende runde til stor overraskelse og glæde for os begge - nu fik vi lov til at prøve hele mediecirkuset endnu en gang og singleudspillet blev sat på standby en uge mere
Men travlt havde vi, for delfinalen løb af stablen allerede den kommende fredag, så samme aften blev det besluttet i samråd m. kapelmester Jesper Sveigaard, at vi skulle spille Bon Jovi's rockklassiker " Livin' on a prayer". Allerede om tirsdagen var vi tilbage i København for at gennemprøve vores "trin" sammen med koreograf Vicky Leander.- vi havde besluttet os for at Henrik smed guitaren og fik en trådløs mic, mens Mads fik påmonteret Headset, så vi begge kunne bevæge os frit rundt på scenen - men sådanne tiltag forpligter… Hvem gør hvad og hvornår? - huskede vi bare halvdelen af de aftaler og ideer vi afprøvede, måtte det betegnes som succes - Første gang i vores karriere, vi skulle følge en koreografi - I bagklogskabens klare lys er der nok en grund til, vi ikke er blevet inviteret med til "Vild Med Dans!!"
Vedr. tøjvalg havde vi løbet linen ud, og besluttet os for at påføre det obligatoriske "festmusiker"-kostume - sort jakkesæt m. skjorte - Så var det stylistproblem da løst !! Mads løb dog ind i et problem under fredagens generalprøve, da han næsten stod med bukserne nede om anklerne i slutningen af vores indslag - grunden dertil skulle findes i monteringen af ikke færre end 4 sendere til div. Trådløse systemer, alle clipset fast i bæltet bag på bukserne. En samlet vægt på mellem 1 og 2 kg påmonteret bæltet måtte gi' efter for tyngdekraftens dragende effekt!! Gode dyr var rådne, da der var ca. 1½ time til showstart - ingen seler kunne opstøves med så kort varsel, så den ene stylist nåede at sy noget elastikbånd fast til bukserne, som derved virkede som seler - Så bukserne blev på plads under hele showet…
Vi gav den hele armen den aften. Vi var klar over, at den skulle ha' fuld skrue, hvis vi skulle have en jordisk chance for at slå vores modstandere D.E.M - en pigetrio bestående af 3 skolelærere fra Odense - en dyst der bag scenen blev betegnet som kønnenes kamp!! Vi ryddede bordet hos dommerne - 20 point, modstanderne fik 18 - igen var det lagt i hænderne på seerne, der heldigvis var af samme overbevisning som dommerne. Vi fik 19 point og finalepladsen var i hus - "Kun til kvinder"-singlen måtte ligge og samle støv en måneds tid mere, but who cares?
Havde lokal interessen været stor før og efter den indledende runde, var den nu vokset yderligere. Flere steder havde de vist delfinalen på storskærm, og der blev berettet om "landskamps-stemning" i de lokale medier efter vores jordskredssejr. Vi kom begge hjem til en bopæl klistret til med bannere og flag - Tak for det Ikast & Aabybro!!
FINALEN!!
Nu skulle man tro alt var rosenrødt og problemfrit - Volf Duo i finalen - mere end vi nogensinde havde drømt om, men helt uden bekymringer var det nu ikke. Henriks ældste dreng skulle nemlig konfirmeres dagen før finalen skulle afholdes, hvilket medførte at hele prøveprogrammet, som normalt ville have foregået torsdag og fredag måtte flyttes til onsdag og fredag (tak, blu !!) alternativet havde været, at vi måtte misse de fleste prøver eller helt melde fra til finalen!!
Det bevirkede at vi måtte drøne til København hele onsdagen for at afholde prøver, valfarte tilbage til Midtjylland samme aften for at Henrik kunne afholde konfirmation i familiens skød om torsdagen og derefter køre tilbage til København torsdag sent aften for at være klar og udhvilet til fredagens prøver og endelige finale.
Vi kom igennem strabadserne og stod til sidst på scenen til den afgørende finale. Fredagen havde været mere hektisk end vi havde oplevet ved de indledende runder - noget af forklaringen skulle jo nok findes i det øgede deltagerantal ( 3 i hver kategori), folks nerver samt TV2's ønske om, at finalen skulle være noget helt specielt. Vi havde valgt den gamle Thin Lizzy-klassiker "Boys are back in town" som vores indslag i finalen - vi ville beholde det rockede image fra semifinalen samt slå lidt på Peter Bo Bendixens kommentar om 90 selvtillid og 10 % selvironi ( Jyder'n er tilbage osv..). Men den gik ikke i finalen - vi tabte til en bedre modstander, Simon Matthew - han kunne både synge og danse og havde alder og udseendet på sin side.. hvad skal vi sige… Boller fra Kohberg… men fortjent, det var det. Tillykke herfra!! (at vi så vandt ved efterfesten, er en helt anden sag) - her fik vi os tiltusket et par westernguitarer, erobrede sanganlægget og underholdt snart hele den store forsamling på go' gammeldags jysk Volf Duo facon….
Højt at flyve...
Tiden efter "Scenen er din" i 2005 blev utroligt hektisk, men samtidig fyldt med nye oplevelser og udfordringer i Volf Duo's karriere - Da vi i mange år har haft det luksusproblem at være booket ud i kalenderen næsten et år frem, kom succesen på TV2 og efterspørgslen, der fulgte i kølvandet på denne til at betyde, at vi til tider bad til de højere magter om 48 timer i hvert døgn eller 2 weekender i hver uge - vi havde simpelthen ikke ledige datoer nok til at efterkomme de mange efterspørgsler!! Da vi samtidig havde skrevet solokontrakt med Peder Maarbjerg / Maarbjerg Management - en mand fra Holstebro fyldt med gode ideer og gå på mod, blev 2005 vores hidtil travleste år men samtidigt det mest begivenhedsrige!!
- Volf Duo voksede også i omfang og her er ikke tale om Grækerens livmål, men om tilføjelsen af et backing band på stadig flere og flere af vores koncerter - folk ville se os, som vi optrådte i fjernsynet!! Det var ved afholdelse af vores første "band-julefrokost i December 2005 at ideen om et snarligt singleudspil af den gamle Bifrost-klassiker "Det er morgen" blev født - en ide, der snart skulle vise sig at blive mere omfattende end først antaget.
I juledagene optrådte vi, vanen tro, ved julerock-arrangementet i Bakkehuset, Ikast, og Mads måtte på sin egen krop opleve ordsproget om "højt at flyve, dybt at falde", da han faldt ned fra en 1,5 m. høj scene foran et feststemt og talstærkt publikum - hvoraf et par stykker oppe foran ufrivilligt agerede stødpude i faldet, så han slap nådigt fra det vilde stunt (Mads bukker, takker og undskylder!!)
2006
Den blå ræv vækkede Volf Duo fra deres vinterhi…
Januar var planlagt som ”VOLF DUO FRI” måned, men den aftale holdt kun en lille uge, så var vi i gang igen. Havde vi vidst på det tidspunkt, at vi skulle gå vores hidtil travleste år i møde, havde vi nok, i bagklogskabens klare lys, opprioriteret denne frimåned lidt mere….
Vi blev imidlertid kontaktet af Herning Blue Fox, som skulle bruge en ny slagsang, og den opgave kunne vi selvfølgelig ikke lade ligge og gik straks i gang. Ved fælles hjælp og en lang nats arbejde blev nummeret ”Aldrig Helt Alene” både komponeret færdig samt indspillet i Henriks lille hjemmestudie, og sendt til godkendelse hos Blue Fox - en blanding af tunge AC/DC – inspirerede Guitarriffs med omkvæd á la Bon Jovi var, hvad de blev præsenteret for… Det er jo ikke tøsebold de spiller i Blue Fox!! – den blev godkendt og nummeret blev endelig indspillet i Dreamland studiet, Nibe sammen med vores faste backingband i starten af marts. Den endelige præsentation af nummeret blev dog udsat til efteråret, da Blue Fox, imod forventning, ikke nåede finalekampene ved DM og dermed var færdige med sæsonen. (gad vide om det var gået anderledes, hvis slagsangen havde været klar allerede til semifinalen??!!) – Sangen blev præsenteret ved et spillerpræsentationsshow i Kvik Hockey Arena i slutningen af August, hvor Volf Duo m. band trykkede den af - om den har virket efter hensigten skal vi lade andre om at vurdere, men i skrivende stund ligger Herning Blue Fox på førstepladsen i Oddset-ligaen !!
Vi havde dog allerede været i studiet i Februar hos Peter Brander i Media Sound Studio på Amager. Her var singleudspillet ”Det er morgen” blevet indspillet i løbet af en enkelt dags arbejde (samt en del råkolde arbejdstimer i øvelokalet, som, desværre for os, har matrikel på Danmarks koldeste sted iflg. meteorolog Michael Jarnvig – og vi kan kun gi’ ham ret!!)
Pladekontrakt til Volf Duo
Den sound og nerve vi fik ud af besøget hos Hr. Brander gav os mod på et udbygget samarbejde med den meget sympatiske og kompetente producer. Da vi samtidig, under vores søgen på et firma til at trykke singlen, var blevet tilbudt en pladekontrakt af firmaet Tewa, tog tingene hurtigt fart. – Tilbage til frysehuset (øveren), og i slutningen af April var vi tilbage i København hos Peter Brander, hvor der blev indspillet yderligere 4 covernumre; ”Dig og Mig”, ”Smuk og Dejlig”, ”Hold Om Mig” og ”Burhøns” – Apropos ”Burhøns” så havde vi som duo den ære at varme publikum op, inden Gnags startede deres danmarksturne i kulturcenteret, Skjern – og vi holdt ca. 1500 mennesker varme i foyeren yderligere 1½ time efter Gnags var gået af scenen!! Det var på samme tid, at ”Det er Morgen” blev testet på dansktoppen, hvor den fik lov at blive de næste 4 uger – hvilket dog skabte en del debat på dansktopsiderne på nettet, da en del syntes, den var lidt for rocket til dansktopgenren – at vores lille cover-nummer kunne skabe så meget røre, har vi moret os en del over siden!!
Hen over foråret og sommeren fik vi for alvor gang i koncerterne med hele bandet – af rigtig fede oplevelser kan nævnes Skive Beach Party, Ikast musikliv, Minivalen samt B&O’s firmafest i Struer, hvor vi spillede for over 3000 mennesker og varmede op for Zididada samt Big Fat Snake. Af andre sanseindtryk af mere tvivlsom karakter kan nævnes Round Tables landsmøde i Herning, hvor Tue, vores trommeslager, spillede halvdelen af koncerten på et smadret storetrommeskind tapet sammen med Gaffa samt et par 5-kroner i midten. Der kan også nævnes Henriks akutte indlæggelse på sygehuset dagen før vores store ”lokal-brag” v. Ikast musikliv, der derved hang i en tynd tråd…damn vi var nervøse.. heldigvis var det ikke noget alvorligt, og Henrik nåede heldigvis på benene, og vi fyrede den af foran vores ”hjemme-publikum”. Til sidst en lille note om torsdagskoncerten på torvet i Herning, der regnede væk.. Vi blev stoppet af et strømsvigt, da der gik overgang i anlægget grundet regnen…. DET ER ROCK’N’ROLL !!
”Retrokick” bliver til
Når vi ikke stod på scenen, opholdt vi os enten i øvelokalet eller i studiet i København, hvor albummet ”RetroKick” blev færdigindspillet samt mixet i løbet af Juli – September. Her blev numre som ”Smelte et Isbjerg”, ”Min helt Alene”, ”Ud under åben himmel” samt ”Video” taget under kærlig behandling. Vores 2. singleudspil ”Ta’ Med” blev indspillet en hed sommerdag i Branders hyggelige kælderstudie under privaten, da det normale studie blev gjort klar til at modtage en ny KÆMPE-MIXER fra DR. Indspilningen af dette nummer, som er det eneste akustiske nummer på pladen, blev fulgt af en journalist fra Ikast Avis, som fik hele oplevelsen af, hvordan et nummer bliver til. Dette nummer er samtidig unikt på pladen, da det er det eneste nummer, hvor vi har gæstesolist involveret, nemlig Peter Brander himself på en fed Dobroguitar. Nu skulle nogen nok tro, at det meste arbejde var gjort, når sidste tone er indspillet på pladen, men I tager i så fald grueligt fejl… September og oktober har Volf Duo foruden at have spillet et hav af jobs, ligget vandret… I luften forstås – Alt skulle falde på plads vedr. cover, plakater, tv-reklame, pladereception, pressemeddelelser, merchandise, hjemmeside mm, så alt var kørt i stilling til albummet ”RetroKick”, Volf Duos første cd-udgivelse, endelig kom på gaden d. 30. oktober 2006. Singlen ”Ta’ Med” blev testet d. 21. oktober på dansktoppen, og strøg direkte ind på 7. pladsen ugen efter. Spændende hvor længe vi holder denne gang, men nu kan de i hvert fald ikke beskylde os for at være for rockede…Vi nåede det hele (tror vi nok) og nu er den så udgivet!! I skrivende stund afventer vi jeres reaktioner – Vi håber, i kan lide resultatet lige så meget, som vi kan !!!
2007
Året 2007 blev indledt med en 1. plads på Top Charlie med singleudspillet ”Det Er Morgen”.
Det resulterede i at bandet måtte en tur på Damhuskroen og give den gas sammen med Dræsine Banden og Kim & Hallo – wow – what a life :-)På scenen sammen med den legendariske Kjeld Heick, og foran et (meget) voksent og (meget) danseglad publikum. En lille tur hvor familien var med. Lidt et chok for de to unge Volf drenge, som bestemt ikke ville gå glip af noget, der kunne minde om den tidligere store tv oplevelse under ”Scenen Er Din”. ”Jeg danser altså ikke!” lød det fra den yngste model, som slog armene over kors. Allerede inden showet var gået i gang, vidste man bare at det aldrig blev det samme. Klart en oplevelse man ikke lige glemmer.
Ikke længe efter den tv optræden, var det tid til endnu en optagelse. Denne gang var det til tv programmet TV Bingo i maj måned. Igen en oplevelse man sent glemmer,- aldrig har man ”mimet så galt, og grinet så meget i kulissen. Fantastisk søde mennesker og meget prof. Produktion, - hvad gør man ikke for publicity.
2007 blev også året, hvor vi afsluttede vores solo kontrakt med Maarbjerg Management. Vi havde – i Volf Duo & Band – måske arbejdet lidt for længe i branchen inden vores aftale med Maarbjerg Management, og da Peder Maarbjerg samme år meddelte, at han fremover, kun ville satse på original kunstnere, - blev vi enige om ikke at forlænge, men dog stadig arbejde sammen, på lige fod med alle andre bureauer i DK, uden at vi var bundet på arme og ben. Det gav luft og nye muligheder på det frie marked, og skulle senere vise sig, at være en rigtig god beslutning.
Senere samme år dukkede der pludselig et meget lukrativt tilbud op, som var til at forstå, og umuligt at modstå Verdens bedste fodboldklub FC Midtjylland, bød drengene en tur til Moskva i oktober, og bandets bandets medlemmer var ikke et sekund i tvivl om, at her skulle der slås til. FCM skulle spille mod Lokomotiv Moskva, og Volf Duo & Band skulle underholde de medrejsende sponsorer. Efter en omtumlet indledning for vores bassist Michael Nielsen, der hverken havde pas, Visa-DK og udenlands telefoni :-) - lykkedes det endeligt, at få ham hevet med til den russiske pr-vinter, - og hvilken oplevelse. Bandet spillede to koncerter i den russiske hovedstad Moskva. Første arrangement på et at de mest udsøgte restauranter i Moskvas centrum, og dagen efter på tidligere KGBs hovedkontor, begge dage godt krydret med russisk VODKA :-) Bandet nåede aldrig ud til den aktuelle fodbold kamp mellem FCM og Lokomotiv Moskva, men sad derimod i kø i næsten 4 timer, på den 7 sporede hovedgade (i begge retninger i øvrigt). Ventetiden gik med at drikke russisk ØL - woufff:-) Bandet tog i anledning af den oplevelse – for en kortere periode – navneforandring til Volf Duo & Moskva Kvartetten som dog hurtigt blev droppet, da uoplyste folk med manglende humor troede vi var NAZISTER !!!!!!?????? Latterligt – men navnet fik lov at ligge, og blev derefter forevigt til Volf Duo & Band. Punktum på den navne historie!
2008
Det var i det herrens år 2008 at Volf Duos fanklub ”Volf Duo FC” opstod. En fansite for alle dem, der igennem flere år havde fulgt duoen/bandet – eller for folk som netop havde opdaget deres interesse på et højere plan for bandet. En side, hvor fans imellem kan mødes og udveksle billeder og oplevelser, samt fordrive tiden med at spille ”vendespil”. Et spil med billeder af bandet, som man så skal finde makkeren til. Et spil, der nemt går tid med og hvor Grækeren kæmpede bravt med et par stykker om at have rekorden :-) En fansite, hvor bandets medlemmer blev erklæret æresmedlemmer, mens siden styres af den ubetinget største og længste fan Claus Bülow – med titlen som præsident . En helt igennem fantastisk fyr på alle områder.
Festivalerne banker for alvor på. Volf Duo er blevet til et BAND, og dem er der brug for på de steder. Sundsøre Festival kommer i kalenderen, samtidig med at der for andet år i træk skal trykkes af på Herning Rocker. Slutter året af med større firma-arrangementer bla. Ved bla. Trappe-giganten Dolle og den kommende hovedsponsor i dame håndbold Alpi, Herning.
2009
Sønderjylland kalder.
En helt ny æra åbner sig for pludselig Volf Duo. De bliver booket til flere jobs i Sønderjylland. Volf himself har for år tilbage i forbindelse med egne udgivelser, bla. Walkin` That Road spillet det Sønderjyske tyndt, men af uforklarlige grunde, ikke så meget i de sidste år. Det rodes der nu bod på. Dronning Louise, Esbjerg er blevet et fast spillested gennem 2008 og Peppers i Ribe melder sig nu på banen, og det er endnu engang som det var. Sønderjylland rykker – og vil feste. Og publikum giver 100% igen.
Også større firmaer har fået øjnene op for bandet, hvilket giver muligheder for at vise deres værd for et endnu større publikum inden for de lukkede arrangementer.
Jobs som hurtigt avlede flere jobs hos andre større firmaer, var firmaer som, Kvik Køkkenet, Skjern Bank og Arla Food i det vestjyske. Og også en byfester blev en del af tour programmet det år.
Men bandet glemte ikke hvor de kom fra. Så i de stille perioder eller hvor der var ”huller” i kalenderen, eller ganske enkelt med kort varsel, - nappede man i ny og næ de gode gamle spillestedstyper, hvor folk er nede på jorden og meget tæt på. På Hanstholm Kro blev der i sådan en forbindelse præsenteret en drink specielt til lejligheden. ”En Volf Duo drink”.
Opskrift:
En "Volf Duo" : 2 cl vodka + burn + is. En "Volf Duo" kande : 4 cl gin, 4 cl vodka, 4 cl blå bols + appelsinvand + is.
(c) Tanja - Hanstholm Kro
En bundsolid og nordjysk opskrift !
2009 blev også året hvor vi desværre var nødt til at tage afsked med vores bassist Michael Nielsen. Tiden derefter blev præget af mange afløsere på bas pladsen, og en del øvning. En svær tid, der udmundede i, at bandet lavede en fast aftale med bassisten Henry Dam Kristensen sidst på året. Måske en lille forvarsel omkring kommende udskiftninger i bandet inden for det næste par års tid.
2010
Året 2010 var ikke mange dage gammel, da Danmarks Radio kontaktede Henrik Volf og spurgte, om han ville være med i en indsamling til fordel for Afrikas kvinder og ikke mindst til fordel for jordskælvsofrene i Haiti. Og hvordan man gør det, når man nu er musiker? Man gør det man er bedst til. En støttekoncert blev straks arrangeret.
Gutterne i Volf Duo & Band støttede naturligvis op om idéen og stillede op kvit og frit.
Indsamlingen blev taget vel imod i Ikast, hvor Volf´s kone AB fik Føtex til at arrangere en auktion, hvor byens butikker donerede forskellige varer, som røg under hammeren. Ligeledes blev der arrangeret en auktion i pausen under koncerten. Her var det den lokale præst Torben Pedersen, der svingede hammeren over diverse kunstværker doneret af lokale kunstnere, samt aflagt håndboldtøj – blandt andet det outfit Tonje Kjærgaard vandt OL guld i – begge gange
I alt kunne Volf & Co. overrække en check på 107.000 kroner til landsindsamlingen.
Kun få måneder senere skete det så. Et længe ventede arrangement løb af stablen. En dobbeltkoncert med Volf Duo og Die Herren i Skjern Kultur Center i marts måned – arrangeret af indehaveren af Perronen i Skjern, Morten Larsen.
En koncert som bandet så frem til i længere tid, da det ligesom var et startskud til en nyere dimension, - hvor hal-arrangementer begyndte at trænge sig på. Volf Duo & Band fik en på opleveren og spillede op til et af DK største kopi-navne Die Herren i stor stil. Fik desuden lært at håndtere de hersens ”Stage-planer”, og ”Raiders”, hvor i der står ALT om hvor meget et VERDENSKENDT rockband kan tillade sig at kræve ind af håndklæder, kildevand, slik, 3 stjernet mad, frugt og IKKE MIDST JACK D og alverdens former for spiritus, uden at det kostede en krone. En god tid at gå ind i, og desuden at opleve, at man var det værd !
I maj måned gik turen fra den midtjyske muld til Parken i København. Igen en tur med FC Midtjylland. Denne gang handlede det om en pokalfinale. Modstanderne var FC Nordsjælland.
Festen begyndte i Fællesparken og sikke en fest det blev. Desværre udeblev festen på grønsværen. Midtjylland tabte 2-0 - pis :-( - men Volf Duo & Band fik IGEN en på opleveren med Grøn Koncerts scene og med næsten 10.000 fans foran. KÆÆÆÆÆÆMPE STORT, og fede fotos med hjem derfra.
Maj måned blev også året hvor tangentspilleren Allan Klüver meddelte at han mest så sig selv som fotograf, og dermed meldte sig ud af orkestret. Umiddelbart efter meddelte Henry Dam Kristensen, at han havde fået fast plads i bandet The Powls, hvilket vi naturligvis ikke ville stå i vejen for. Nede og vende må man sige at det lille orkester var, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for ude i horisonten lurede vardens bedste bassist Dennis Bækgaard. august måned træder Dennis med sin lune og sit fantastiske væsen ind på scenen til et privat arrangement i Thisted, - og vender ALT til det positive. Og udover at være en fantastisk person, er han en fabelagtig bassist, som højner niveauet i Volf Duo. Keyboard pladsen nappede Rasmus Steenberg, - kapelmester i Herning Kongrescenter, så kopmente afløser VAR der :-)
Efter en velfortjent sommerferie blev man ligeledes så blæst bagover, da Volf Duo & Band blev hyret til at spille på en privateget ø i det sydfynske. Her havde et firma hyret bandet til en større fest. Og man kan vist roligt sige omstændighederne kom lidt bag på de ”blege” musikere fra det midtjyske.
Stedet hed Fænøgaard og ligger på Fænø. Ejeren af stedet, ejer…øen!!! Hvis ikke man var imponeret på forhånd, så blev man det da man indtog stedet. En fantastisk oplevelse. Bare turen i huset garage blæste én bagover – selvom man næsten ikke kender for og bag på en bil (læs: ingen interesse for automobiler). Malerier og kunstværker, biler og møbler… Imponerende.
Selv samme måned skulle Volf Duo & Band spille til Lem Traktortræk – sammen med (selveste) star Sidney Lee (!!!)
Han skulle dog ikke på scenen sammen med drengene (men BACKSTAGE med en røvfuld shots), men et tv hold fra Kanal 4, som kørte en program serie, hvor man kunne følge Sidney Lee, som faktisk vidste sig at være en helt fin fyr. Nu var han så ankommet til Lem, og Volf Duo & Band kørte ”ALL IN”.
Festen i teltet blev dermed foreviget og det blev naturligvis set og efterfølgende kommenteret af adskillige, efter at det – som alle andre arrangementer – blev slået stort op på Facebook – siden hvor alle kan følge med i (alt) hvad Volf Duo (og deres fans) får tiden til at gå med.
Det er også gennem Facebook at folk kan udtrykke deres glæde til de kommende koncerter rundt om i det danske land – og efterfølgende lægge diverse billeder ind – taget under festerne. Facebook er også blevet det sted hvor Volf Duo modtager og booker op til 30 % af der arrangementer.
Mads Jensen meddeler, at han gerne vil fritages for en del job, af arbejdsmæssige grunde, og derved dukker praktikanten Ian B op på arenaen. Ian tager flere og flere jobs i efteråret, og viser sig at være fremragende for bandet, selvom han kun er praktikant :-)
Volf Duo blev senere på året kontaktet af K.E. fra Skjern Kulturcenter. Han ville hyre Volf Duo & Band til at spille i Skjern Kulturcenter i december. Anledningen var at (selveste) Kim Larsen skulle give koncert den samme aften – og samme sted…
Volf Duo & Band blev derfor booket som opvarmningsband til Larsen him self.Desværre viste det sig at koncerten blev udsat, da Kim Larsen var blevet syg.
Men februar 2011 skete det. En aften der aldrig går i ”Glemmebogen”, og Skjern HAR DKs bedste publikum!
Forud for koncerten lancerede Volf Duo en konkurrence, hvor man kunne vinde 2x2 billetter til koncerten. Her var det klart at tilmeldingerne strømmede ind. Der var dermed brug for en dommer til at udtrække de heldige vindere – og hvem kunne det lige være?
Valget var ikke svært. Hvem andre en Joey Volf kunne klare den opgave?
Mr. Joey, - Volf familiens firbenede cockerspaniel spaniel, som i forvejen kan alverdens tricks, blev sat ved bordet iført solbriller. På bordet lå deltagernes navne. Mr. Joey fandt hurtigt (ved hjælp af et ”par” godbidder”) frem til de heldige.
Året sluttede på fornem vis med en koncert i selveste Amager Bio, hvor flyselskabet Naviar var vært. En stor stor aften.
2011
Januar.
Ny guitarist i Volf Duo & Band
Året blev indledt med en spritny guitarist Jan B, som i den grad flyttede Volf Duo musikalsk, og besætningen blev for alvor født på Dronning Louise, Esbjerg og Tavlen i Kolding. Sidstnævnte, det nyeste sted på Volf Duos koncertliste. Nuvel, ikke alt var succes, og ting blev da også taget op til revision og vurdering, og ikke mindst rollefordelinger ved bla. opstilling blev sat på plads.
Februar.
Opvarmning for KONGEN Kim Larsen, og indledende øvelser til re-udgivelse af FCMs slags sang.
Marts:
Re-langering af FCM´s gamle slagsang Vi Er FC Midtjylland.
Første alvorlige reaktion på at Grækeren Mads Jensen ikke var med i Volf Duo længere. Stor ”turmult” på et lokalt Fynsk spillested, med evaluering senere pr. mail, som udmundede i, at Volf Duo skulle måske skulle havde været med lidt mere klar i spyttet omkring dette punkt.
12 marts, re-langering af FCM´s gamle slag sang på McH Arena, med interview på stadion og live koncert. Stor dag, STOR klub! Klik HER for video.
Sidst i marts var Volf jr. med på trommer. Stor oplevelse for gamle-Volf og bandet generelt.
April.
Selve duo-konstellationen som ER på vej retur, grundet at bandjobs simpelthen fylder kalenderen, - får sin renæssance da Blue Fox bliver dansk mester. Og det nye skud på stammen, Ian B, fødes for alvor som duo makker. En tirsdag i april, overfor 1000 glade Blue Fox fans. En stor aften.
Bandet skyder nye fotos af i Mingo Foto, med henblik på udgivelsen af singlen Hej Skat senere på foråret, og er i den forbindelse faktisk begyndt at øve en del. Også stort.
I påsken udvides koncertstederne igen med Slotsmøllen i Nyborg.
Maj.
Nyt single udspil Hej Skat
Maj måned går amok med arrangementer, heraf en haglbyge af bands jobs bla. Pokal Finalen i Kbh. Lorte resultat, men vigtigheden i fast lydmand i Volf Duo & Band får en hel anden betydning. Kasper Højhus bliver smidt ind på de større jobs sommeren over.
I slutningen af maj udgives singlen Hej Skat, og denne bliver godt modtaget, ikke mindst af Volf Duo & Bands trofaste radio mand, Jørgen De Mylius. Klik HER for video.
Juni.
Vingeskudt i 1 ½ måned
Den godt fyldte juni måned bliver brat stoppet d.16 juni af Henrik Vs operation i højre arm. Sygeperioden strækker sig hen over sommeren, og går ud over den sædvanlige duo-tour i juli måned, som sammenlagt går ud over ca. 12 planlagte/endnu ikke planlagt arrangementer. Nedtur, men heldigvis ikke et alvorligt indgreb, andet end i kalenderen.
I sygeperioden aftales ydelig et års samarbejde med Tue og Dennis B, stort!
Volf Duo & Band starter op igen d. 30 juli.
August.
Back Stage Party på Bork Havn Musik Festival.
Øve og lyd session på Bording skole d. 4 aug, - som senere skal vise sig at være en genial ide. Aldrig mere stres omkring lyden fremover viser det sig. Okay, lige på nær de latterlige frekvenser det nogle gange dukker op i Henrik V s trådløse microfon, og i korte perioder SMADRER bryllupper og private arrangementer. Men man har jo charme sagde ulvene.
Ellers går august AMOK på den RIGTIGE fede måde. En haglbyge af jobs, der iblandt Bork Havnefest hvor bandet FYRER den af backstage med bandet AGUA. Volf Duo & Band er nu det mest sammespillede band EVER i Volf Duo & Bands historie. Og Dennis B får indviet sin nye GPS ”lige op i prutten”, med et strejf af bandkuller. Klik HER for et smugkig :-)
August sluttes af på den største scene og STORSKÆRM EVER v/Boxen i Herning og Ørnhøj Byfest, og bortset fra lidt start problemer på Bork først i måneden, afvikles august måned som en af de bedste, OGSÅ ever.
September.
TV2 Programmet VOICE – Danmarks Største Stemme.
Alting fortsætter i september. Actona, backing for Zididada, også STORT på alle måder, AMBU festen i Hobro, og dobbelt-koncert med Die Herren i Skjern Kultur Center. Bandet spiller igen røven ud af bukserne.
Succesen kulminerer med at Henrik V bliver opfordret til at stille op i TV2 s største satsning nogensinde, programmet VOICE – Danmark Største Stemme, - og den gamle holder vejret, melder sig til, og kommer med i det første program som sendes d. 26 nov 2011.
September sluttes af med at spille et rigtig fedt job ved Musik-arrangør Henrik Fromberg, hvor sidst nævnte slutter aftenen af med at smide sin lillebror igennem foruden på en bil. Begge parter skulle efter sigende have løst den lille kontrovers, og har det begge to efter omstændighederne godt allerede ugen efter.
Oktober.
Ændrer navn til VOLF BAND
Denne måned starter med at Henrik V for første gang, pigesur og TV2 snobbet, stopper en koncert til et lukket arrangement, da han bliver forulempet af en MEGET fuld gæst under sin optræden. Måske alderen også spiller ind, men man gider jo ikke finde sig i alt. Men samtidig er en epoke slut. Volf Duo ændrer definitivt navnet til Volf Band, - og en ny tid gåes i møde, med mange spørgsmål, og mange svar.
Efteråret indtager samtidigt Volf Duo & Bands tourkalender, med regn blæst og snue, men en musiker MÅ jo af sted. Men det har jo også sin charme, og tiden går også, for den gamles vedkommende, med at indspille i TV2, mens de andre i bandet plager om en julefrokost. Dette bliver planlagt på TYSK manér først i november i et luksus sommerhus i Husby, og folk bliver tvunget til møde op, MIN. 2 dage.
November.
Homo og øvelejr i Husby.
Efter af have indviet juleøllen i en FULDHUS koncert på Gate 7 i Thisted, og en mere ”publikum-alternativ-en-af-slagsen” dagen efter, - drager VOLF BAND, som bandet nu kalder sig, endelig i øverlejr/spejderlejr/julefrokost-lejr, og som det også kommer til at hedde: HOMOLEJR, i luksus sommerhus i Husby, - og hvilken en af slagsen. Fremragende øver, - forfærdeligt mad – DRUK DRUK OG DRUK, nyt jule-single udspil planlægges, selvom der OVERHOVEDET ikke er råd, men kreativitet kan man ikke holde tilbage. Alting viser sig at være som det plejer, også sent, natten til torsdag, da den gamle lige IGEN har en meget stor bøvs han skal af med. Noget ændrer sig aldrig, folk forbavses, debatterer og tilgiver som altid. Og nye folk får syn for sagen. Og som det nye skud på stammen udtrykker det: ngen gnidninger INGEN varme :-)
Allerede 3 dage efter, d. 13 nov. starter Volf Band indspilningen af den gamle Gasolin-klassiker Endelig Jul Igen, og nøjagtig 17 dage efter, d. 1 december ligger singlen på samtlige radiostationer landet over. Igen giver Jørgen De Mylius Volf Band airplay. Klik for VIDEO
Imellemtiden ryger Henrik V desværre ud for åben skærm i det nye TV2 program VOICE – Danmarks Største Stemme, men med et POSITIVT brag. Aldrig i nyere tid har ”Den gamle” fået så meget primetime. 1,3 million seere, og får som den eneste deltager 2.08 minutters solo-interview på forsiden af TV2s hjemmeside ugen op til langeringen. Stort at være med, uden af falde helt igennem.
December.
”Jeg er for kendt til det her sted.”
Igen fuld hus i kalenderen og det nye julenummer fyres af i stor stil LIVE.
I mellemtiden er der stor debat i den lille lokale webavis AOIB, - hvor en MEGET opstemt og fornærmet læser fryder sig højlydt over Henrik Vs exit i TV programmet Voice. Selvfølgelig fordi han mener at Henrik Volf er totalt talentløs, men også fordi at frontfiguren i Volf Band engang havde overhalet ham på Møllegade i Ikast !!?? Lille verden på alle områder.
Nogenlunde samtidigt svines Henrik V IGEN til på Youtube, grundet udgivelsen af julesangen Endelig Jul Igen. Der er fanme koldt på toppen!! Meeeeen, som vores alle sammen verdensklasse-bassist udtrykker det. Du må leve med at du er ved at være en kendt mand Henrik V :-)
Nå, ned på jorden, og så fortsætter PRIMETIME lige pludselig, hvor Go´ Morgen Danmark pludselig sender næsten et minut af Henrik V perfomens i VOICE. Ufatteligt SÅ meget primetime, - når man ikke længere er med i programmet.
December slutter af med 3 fantomjobs, hvor man igen opnår status af at skrive autografer rundt omkring.. Bygholm Landbrugsskole hvor gennemsnitsalderen er 20 år. TV Midt Vest hvor gennemsnitsalderen er LIDT mere :-) og Pakhuset i Skjern hvor ALLE aldre er repræsenteret. Fælles for det hele er, at VOLF BAND vælter det hele. Så meget at det også slår gnister i kulissen som et andet tysk landshold. Det skal jo til, og på scenen er det godt at have en sygeplejerske med, når frontfiguren er ved at dehydrerer.
Jo jo, bandet kom i mål igen i år, og med en halvfyldt kalender i 2012 allerede på nuværende tidspukt, - må det siges at være tilfredsstillende.
Glædelig jul og godt nytår til alle i det lille land – vi ses i det nye.
2012
Kulststatus i den legendariske by Roskilde og invadering af Sønderjylland.
Januar indledes på sædvanligvis med et job i den - for Volf Duos vedkommende - legendariske by, - Roskilde, og stedet hedder stadig Promenaden. Kult status, - og rock´n Roll night long, as usual :-) og Dennis Bækgaard med – både på bassen og backstage :-) Dagen efter et lidt mere mat orkestrer på Tavlen i Kolding, men som bæres igennem af et talstærkt publikum. Grunden til det store fremmøde må nok mere tilskrives, at Volf himself i forvejen havde added hele Kolding på Facebook (og derved faktiskfået karantæne i 14 dage) Hvor gør man ikke for succes. Men det lykkedes at få banket et publikum op i den sønderjyske by, - og det gør at Volf Band for alvor har fat i det Sønderjyske. Fredericias, Kolding, Haderslev, Esbjerg, Ribe og Tønder. 2012 rykker for alvor i det område.
Foråret 2012 bliver samtidig revolutionerende hvad angår den faste besætning i Volf Band. Siden at den legendariske guitarist Mads Grækeren Jensen stoppede i 2010, - har det været svært at finde den rette på den plads. Ingen hemmelighed. Derfor udvider Volf Band truppen med 4 forskellige guitarister, - som alle spiller fremragende. Det viser sig at være den bedste løsning i nyere tid. Større netværk - større trup, og pludselig igennem den vej flere nye spillesteder. Publikum skal selvfølgelig tilvendes, - men det går forbløffende stærkt. De nye navne træder for alvor til i august 2012 - og konceptet VIRKER. Og alle de de nye hoveder i Volf Band regi giver "den gamle" Henrik v nyt blod på tanden, som møder sin anden ungdom :-).
Første solo album fra Volf i 9 år.
Samtidig går Volf i studiet for at indspille sit første solo album i 9 år. Men produceren Kasper Viinberg bag pulten. CDen RAMT udkommer i november måned og nummeret "Du Kan Få Mig" bliver playlistet på Danmarks Radio.
Alt i alt ENDNU et travlt år på landevejen, i studiet og på PR siden.
Og i slutningen af 2012 ligges der op til en ny æra i det midtjyske band. Volf himself "går solo" forstået på den måde, at nu er der flere på pladserne og om buddet på de forskellige instrumenter. Og DET VIRKER. 2012 blve året hvor det igen blev slået fast med 7 tommer søm, - at Volf Band rammer bredere end noget andet cover band i branchen på dette niveau. Alt fra små intime koncerter fra bla. Læsø Bryghus til store arrangementer som afslutningen af Post Danmark Rundt på Frederiksberg fortæller det hele.
ROCK - 2013 - here we come!
2013
Udfordringernes, mulighedernes og ikke mindst JA hattens år.
Januar - indledes sædvanligvis med den efterhånden lengendariske tur til sjælland. For en jyde er det Det Forjættede land, hvor der ALTID holdes fest. Så i de trange vinter halvår, glemmer selv jyden, at der er laaangt til Djævleøen og bropenge at betale. Nyt fantastisk sted – Garboes, Roskilde - indvies sammen med bassisten Dennis Bækgaard. Så rock´n roll, fest og ballade hele natten OG hotelværelser, da turen går videre til Taastrup dagen efter. Nye mennsker mødes. Sjælland holder. Men er dårligt landet i det mørkes jylland, før turen går ud i det vilde vesten. Helt over på den anden side, til den fedeste øvelejr i nyere tid. Grunden dertil er, at Volf himself har planlagt en mini turne´ med sit eget repertoire, og hvad er mere nærliggende end at tage helt rockbandet med i et sommerhus, forsynet med spa, svømmepøl og en fantastisk køkken.
Der viser sig i den forbindelse, at Kawer – Volf Bands fremragende trommeslager kan mere end bare at sidde bag bøtterne. Han er en ørn i et køkken. Nogle rigtige fede dage, hvor det helt nye unge skud på stammen – guitarafløser for John Olsen i Volf Band og fast mand i Volf Original – Oliver EngQvist viser hvad han består af. Både musikalsk, men i særdeleshed også som menneske. Øvelejren udmunder i en helt fantastisk start på turnèen feb. 2013. Januar afsluttes ved at arrangement hos Blue Fox i Herning, sammen med ingen ringere end den største musiker i Volfs liv, sønnen Oliver Volf bag trommerne. 2 x Volf = 2 x gange den sædvanlige energi. Det kaster automatisk dobbelt så mange jobs af sig som normalt. Det gjorde det også den aften. Og Danmarks største hockey klub Blues Fox vandt selvfølgelig kampen.
Februar - sparkes igang af fire Volf Band jobs inden der for alvor tages hul på Volf AbsolutOriginalTour2013, som indledes i Bakkehuset d. 22 februar. Hvilken fantastisk debut. Bandet spillede fantastisk, og Volf har for en gangs skyld det ”skarpe ord” og sin egen holdninger med på banen. Der hvor man går lige til kanten. Alt gik op i en højere enhed. Og det til trods for, at den unge håbefulde guitarist Oliver Engqvist tømte en halv fadøl ned i sit anlæg under lydprøven. Foruden Engqvist bestod bandet den aften af Dennis Bækgaard på bas, Kasper Viinberg på trommer, og ikke mindst Rasmus Steenberg med på keys. HAN løfter om noget et band. Det gjorde han også den aften.
Ulven var løs i Midtjylland i februar. Både musikalsk og i bokstaveligt forstand. For nogen svært at håndtere og acceptere.
Marts - starter JA hattens år for Henrik Volf. Bliver tilbudt at fortolke U2 sange i lounge version. Bandet Mixed Emotions fra Silkeborg og Herning kontakter Volf og selvom det er en helt anden verden bliver der sagt ja. Samarbejdet udmunder i et arrangement på Torvet i Herning d. 23. marts. I 6 MINUS GRADER! Det resulterer i, at IMAGES ER EN BY I RUSLAND. Bandet lignede en polar ekspedition, og ingen af bandet var genkendelig for nogen. Slet ikke de 3 publikummer der mødt frem den dag. En kold vinter var det i 2013! Men et sjovt projekt at være med i – ikke mindst musikalsk. Marts slutter med noget epokegørende for Henrik Volf. En ikke helt ukendt i kredse og undergrund fyr smider et par linier til Volf på Facebook. Rapmusikeren Playern alias Kenneth Urbak Damgaard spørger om Volf har lyst til at prøve at skrive/synge et par linier på et nummer han har gang i. Volf får kaffen eller noget andet galt i halsen. Nu har han lige afsluttet et tilbagelænet nærmest afslapende projekt i forbindelse med Mixed Emotions. Og her står den nu i HELT anden lejr. RAP!?!?!? Alligevel går det kun under ET sekund før der bliver svaret JA!. RAP er i Volfs verden det tætteste man kommer rock´n roll og energi. Så det må gerne trække i den retning. Det valg kommer han IKKE til at fortryde.
April - bruges til at skrive. I rappens tegn. En ny verden. En ny stil, et nyt udtryk og ikke mindst en ny ven!
Ikke i nyere tid har man set et mere umage par. Player'n med sine næsten 2 meter. Kronraget og med et alvorligt udtryk, der mest snakker gennem sin musik. Kombineret med en 166 cm – stadig med hår hovedet - alfaulv Henrik Volf, der IKKE kun snakker og synger igennem musikken. Næsten en generation er der mellem de to. Men samarbejdet virker. Nummeret falder på plads og en udgivelse lurer sidst på året eller først i 2014.
Maj - måned kickstarter den vildeste sommer i Volf Bands karriere. 11 arrangementer bare i maj måned overgår alt. Og da der pludselig dukker en video op på Youtube med en helt fantastisk sød 5 årig pige ved navn Emily der synger et nummer fra Volfs album ULVETID, vil jublen ingen ende tage. Klik her for video Den gamle ulv kan gå på vandet. Stolt som en pave. 2 x Volf fyrer sidst i maj den af i Ikast-Brande Arena til guldfesten da FCM Håndbold piger vinder Danmarks Mesterskabet. Som far så søn, så spiller de da lige We Are The Champion INDEN kampen bliver spillet og guldet er i hus. DET er at tro på tingene. DET er at tage JA hatten på :-)
Juni - måned bliver videoovervovet af fotograf Betina Wadum, bandet starter overlegent en med at 1. juni bliver datoen hvor 3 byfester fylder datoen i Volf Bands kalender. Den første af slagsen, et støtte arrangement til fordel for kræftramte børn arrangeret af Team Rynkeby i Sdr. Felding.
Dernæst en fantastisk hyggelig festival i Gårde ved navn Rollerock, - som igen viser at folk i det vestjyske kan og VIL når det gælder. Slutter aften af på Hemmet Stadion med endnu en vestjysk friluftskoncert med et helt outstanding publikum og en proff. behandling.
Og for det ikke skal være helt løgn, så fyrede to af de stærke fra bandet (hvem mon det så lige var?? :-)) ENDNU et par numre af på det legendariske Pakhus i Skjern SENERE på natten, da Volfs søns band Retrokick var på besøg. Altså næsten € arrangementer på ca. 13. timer!! Juni måned var åbnet med manér, og sommeren var for alvor skudt i gang. Tavlen i Kolding, Thisted Kommunes sommerfest og ikke mindst et legendarisk gensyn og sammenspil med Mads Grækeren Jensen afsluttede juni måned. Samtidig takkede en af DKs bedste bassister af i Volf Band. Dennis Bækgaard, - som efterhånden havde sat sit aftryk godt og grundigt – både musikalsk, men i særdeles hed også i publikums hjerter. Dennis skulle udvide sin musiklaske horisont i Sydfrankrigs lokkende strande. Med vemod og respekt takkede han og Volf Band af efter næsten 3 års samarbejde, og en ny og charmerende mand dukkede op på bassen.
I Juli - måned får Marc Faaborg sin debut på bassen i Volf Band. Finsk af afstamning jysk af hjerte og udannet på konservatoriet i det østjyske.
Mark får sin debut til Rock I Ringkøbing, - hvor alt hvad han tænkte på og gjorde blev optaget af Volf Bands faste video ”pige” Betina Wadum. Godkendt stod der ryggen af bassisten da vi gik af scenen. Ligeledes debuterede Volfs ven gangster rappern Player'n med nummeret FOR SENT.
Koncerten er den sidste inden en velfortjent sommerferie i juli måned.
August - var det vildeste. 11 jobs hvor bla. FUR BRYGHUS FESTIVAL, THY TRÆF, VORGOD-BARDE BYFEST og ikke mindst AMBU FESTEN HOBRO giver en godt billede af hvor Volf Band er på vej hen. Større steder, større produktion og større show. Ind i mellem er der dog plads til at snige sig ind på McH Arena for at se DANMARKS SMUKKESTE FODBOLD KLUB SMADRE BRØNBRY MED 5-2!!!. En oplevelse der næsten stikker det hele. Året tegner sig i øvrigt til at blive det største år nogensinde, og allerede på nu begynder der at komme forspørgsler på 2014.
September og oktober To måneder hvor Volf himself igen tager JA hatten på. Og siger JA til at medvirke i TV2 programmet Ekstra Nummer, som optages i oktober måned og som vil blive sendt først i det nye år. For en gangs skyld en rigtig hyggelig oplevelse at lave TV på højt plan og ikke mindst en sand fornøjelse at møde alle de andre deltagere. Det ledte lidt tankerne tilbage til de kronede dage i Scenen Er Din dagene hvor karrieren for alvor fik et skub fremad. Fik virkelig en oplevelse af den store talent masse der finde i DK. Samtidig blev der sagt JA til at medvirke i Player'ns video FOR SENT, som blev produceret af Simon Dræby fra Horsens. Igen en fed oplevelse, og en fornemmelse af, at det ikke er helt ligegyldigt med alle de bolde, man havde smidt i luften.
November - måned bliver derfor ENDNU en måned hvor der fra Volf side blive sagt JA til at medvirke i et helt og aldeles fremragende godt tænkt projekt, med Hernings borgmester Lars Krarup i spidsen. Et projekt der skal støtte Hernings Krise Center for voldsramte kvinder.
64 erhvervs folk er udvalgt til projektet, og Henrik Volf er i blandt. Med æresfrygt og respekt for sagen deltager Volf i projektet som vækker stor opsigt i det midtjyske, - ikke mindst på at den anderledes vinkel. Respekt for folkende bag.
Samtidig lurer der ENDNU et brændende ønske i det Volfske univers om at genforene den legendariske besætning i det oprindelig Volf Duo. Det kræver dog at der er en ANDEN mand fra det nordjyske der tager JA hatten på. Mads Grækeren Jensen. Og det gør han så. Siger JA til at fyre en Volf Duo Original Revival Jubilæums Turne' af i foråret 2014.
JA hat – og bolde i luften hele vejen rundt. Det skulle bliver endnu vildere.
December - bliver derfor måneden hvor Volf himself bliver opfordret til at være Herning Folkeblads hemmelige julemand. En konkurrence hvor læsere i hele december måned, kan gætte på hvem der gemmer sig bag skægget af julemanden, som hver dag viser mere og mere af sit sande jeg i Herning Folkeblad. Volf siger ENDNU ENGANG JA til at medvirke og det bliver i den grad en oplevelse og og en eksponering som den den midtjyske rockmusiker ikke har oplevet før de glade dage i TV2s Scenen E Din (der var den igen :-)) Pludselig er man i selskab med med navne som Louise Spellerberg, Farlige Frank og ikke mindst Tonje Kjærgaard. Så en liga op ad rangstien :-) Desuden spiller Volf Band denne måned til Vestas årlige julefrokost. En stort og fantastisk arrangement der endnu engang viser hvor det hele er på vej hen.
Året 2013 - blev et år der på alle måder har haft JA hatten på. Et år der på alle måder viste at Volf Band er på vej til de HELT store arrangementer. Men også et år der viste, at nye venskaber opstår og at det gamle sammenspil og venskab med Mads Jensen ALDRIG forsvinder. I særdeleshed også et år hvor trubaduren Henrik V fandt ud af at den HELT tætte kontakt, - det som startede det hele, stadig er drivkraften til det egentlige. At spille og underholde. Uanset om der står 30 eller 4000 foran scenen. Om det er som et 5 mand stort band eller en lille intim duo. Med Mads Jensen eller den unge Oliver Volf på perc/trommer. Kontakten til publikum tager vi med os ind i 2014. Godt nytår!
© 2023 Volf Band + 45 40 89 10 16